Start her
Søg på siden

Primær navigation

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få nyheder, gode råd og masser af lir - direkte i din indbakke.

Vælg det rigtige løbeur

Viser xx ud af xx ure

Features
Brands
Størrelse
Pris
Min
-
Max

Vi har gjort det lettere at finde det perfekte løbeur til dig. Uanset dine behov. Kryds dine ønsker af i filteret og indstil prisrammen, så finder vi et godt match til dig.

xx ud af xx ure matcher dit valg

Sådan vælger du det rigtige løbeur

Markedet for løbeure er en jungle at finde rundt i. Især hvis du er ny løber og ikke 100% ved, hvad du har brug for. Her får nu nogle tips, der, sammen med produktvælgeren ovenfor forhåbentlig gør dit valg lidt lettere.

Inden du begynder at kigge på ure, kan du med fordel overveje de her spørgsmål. Så er du allerede et langt stykke på vejen til at vælge det rigtige ur.

  • Hvad skal uret bruges til?
  • Hvor lang tid skal uret kunne holde batteri?
  • Hvor stort skal uret være?
  • Hvad må uret koste?
  • Er der andre funktioner, der er vigtige for dig?
  • Hvor meget skal uret kunne holde til?
  • Har du et ur i forvejen? Hvad fungerer godt og hvad mangler du?

Hvad skal dit nye ur bruges til?

Når du er endt på siden her, så er du nok på udkig efter et løbeur. Men skal uret kunne andet end det? Skal uret også kunne til eksempelvis bruges til cykling, svømning, golf eller måske triatlon? Du kan også med fordel overveje om uret kommer til at være dit eneste ur, eller kommer du kun til at bruge det, når du træner?

Hvor lang tid skal uret kunne holde batteri?

Når det handler om batteritid, så er der to forskellige ting, du skal holde øje med:

  • Batteritid i smartwatch-tilstand
  • Batteritid med GPS tændt

Batteritiden i smartwatch-tilstand er den tid uret kan holde batteri, når du bare bruger det som ur, skridttæller osv. Alt det daglige. Nogen synes ikke det er et problem at skulle lade uret dagligt, mens det for andre er vigtigt at uret kan holde en uge.

Batteritid med GPS tændt er vigtig i forhold til varigheden af dine træningspas. Hvis du dyrker triatlon eller ultraløb, så er det vigtigt at urets batteritid er lang nok til den type af træningspas. Nogle ure har indbygget solceller i skærmen netop for at forlænge batteritiden.

Hvor stort skal uret være?

Hvis du har et bredt eller smalt håndled, så kan det godt føles lidt som om, at der ikke er frit valg på alle hylder, når det kommer til løbeure. Mange modeller kommer nemlig kun i én unisex størrelse. Derfor kan det være fint lige at overveje, hvilken størrelse du har brug for, inden du når at forelske dig i et ur du ikke kan passe. Heldigvis findes der en del ure, der kommer i flere størrelser, men det er desværre langtfra alle modeller.

Hvad må løbeuret koste?

Det ville være skønt, hvis økonomi ikke var et issue, men du har sikkert et budget for, hvad dit nye ur må koste, og det betyder sikkert, at der ikke er helt frit valg på alle hylder.

Hvis du forelsker dig i et ur, der er lidt for dyrt, så kan du med fordel kigge på den foregående model af samme ur. Så snart der kommer en ny model, så falder prisen på de tidligere modeller markant. Og du kan få rigtig meget for pengene. Nogle mærker vælger endda at opgradere software i de tidligere modeller, så du får næsten samme funktionalitet som i den nyeste model.

Er der specielle funktioner, der er vigtige for dig?

For nogen er det enormt vigtigt at kunne betale med uret. For andre er det vigtigt at der kan afspilles musik fra uret, så telefonen ikke behøver at komme med på løbeturen. Det kan også være, du skal dykke med uret så det er vigtigt at det er vandtæt ned til et bestemt antal meter.

Skriv en liste over de ting uret bare skal kunne, på den måde sikre du, at du ikke ender med at få købt et ur, der mangler den specielle funktion, der er super vigtig for dig.

Hvor meget skal uret kunne holde til?

Der er rigtig stor forskel på, hvor robuste de forskellige løbeure er. Nogen er bare helt almindelige ure, mens andre er lavet efter militære standarder og kan holde til alt. Selvfølgelig er det fedt, med et ur der bare holder, men for langt de fleste er det slet ikke nødvendigt. Du betaler for at få de helt ekstremt robuste ure, så vælg det kun, hvis du reelt har behov for det.

Har du et ur i forvejen? Hvad fungerer godt og hvad mangler du?

Har du allerede et aktivitetsur i en eller anden udgave, så er der rigtig meget viden at hente. Overvej hvad du har været glad for ved det gamle ur? Og hvad har du manglet? Skriv det ned, så er du allerede godt på vej til at vælge det rigtige løbeur.

Find et løbeur lige til dit behov

Vi har gjort det let for dig at finde lige det løbeur, der passer til dig. Derfor kan du også finde:

Hvor har vi vores data fra?

Vi er nogle kæmpe løbeurs-nørder, der sidder klar med studieblokken, når producenterne lancerer nye produkter.

Alle data er indsamlet manuelt gennem leverandørernes egne hjemmesider. Vores ambition er at gøre dem lette at navigere i på tværs af leverandører og en evigt voksende skov af produkter. Så du kan finde det bedste løbeur til dit behov.