Start her
Søg på siden

Primær navigation

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få nyheder, gode råd og masser af lir - direkte i din indbakke.

Hvor hurtigt løber du?

Beregn din løbehastighed

Tast dine løbetider ind her og få beregnet din hastighed i km/t.

Beregn din løbehastighed

Km
Samlet tid
Sek.

Indtast dine værdier i værktøjet, så bliver din hastighed automatisk beregnet

Få alle dine løbe-data direkte på dit ur og ned på din telefon

Garmin Forerunner 245 er et af de mest populære løbeure på markedet. Og det er ikke uden grund. Det er et super godt løbeur, der giver dig masser af data og løbeprogrammer direkte på uret. Og så er det tilmed billigt.

Her får du ekstremt meget løbeur for små penge

Hvorfor skal du konvertere din løbehastighed?

God træning handler om, at du skal ramme den optimale intensitet. Nogle ture skal være hurtige. Nogle ture skal være langsomme. Nogle skal være lige i midten. At kende din hastighed er en måde at justere intensiteten.

Mange løbeprogrammer viser løbehastighed som pace (minutter per kilometer). I vores beregner får du din rute beregnet i en gennemsnitlig pace og km/t.

Alternativt kan du træne efter at ramme bestemte pulszoner.

Hvad er en normal løbehastighed?

Det er stort set umuligt at sige hvad normal hastighed er, for løbehastighed spænder bredt. Det er ikke uden betydning om du er nybegynder eller om du løber på elitesportsniveau. Distancen du løber har også stor betydning for løbehastigheden. Ingen løber med samme hastighed på et 100 meter løb og på et marathon.

Usain Bolts hurtigste tid på 100 meter er 9,58 sekunder. Det svarer til pace 1:40 min/km eller 36 km/time.

En nybegynder, der aldrig har løbet før vil nok starte ud i et løbetempo, der er en anelse hurtigere end gang. Det vil ligge på pace 9:00 (6,7 km/time).

Som du kan se ovenfor er der store variationer i løbehastighed, men et godt gennemsnitligt løbetempo ligger omkring pace 6 (10 km/timen).

Hvordan forbereder du din løbehastighed?

Hvis du er nybegynder og gerne vil løbe hurtigere, kommer her tips til at øge hastigheden.

Øg gradvist din intensitet

Det er fedt at løbe stærkt. Fødderne, der kun lige kysser jordens overflade, før du svæver videre. Men det er også drønhårdt for kroppen.

Det er vigtigt, at du gradvist vænner din krop til at løbe hurtigere.

Sæt dig et realistisk mål og arbejd for det

Vil du gerne barbere tre minutter af din personlige rekord på 5 kilometer, så er der forskel på om du skal ned fra en sluttid på 38 minutter eller en på 22 minutter.

Træn med fokus på intervaller

Det kræver tilvænning at løbe stærkt. Derfor skal du heller ikke bare sætte din nye løbehastighed på uret og så teste, hvor langt du kan løbe i det nye tempo.

Så øger du risikoen for, at det bliver en meget kort løbekarriere.

Fokusér i stedet på at løbe i dit måltempo i intervaller. Så løber du korte perioder i det nye tempo. Måske også korte perioder i et højere tempo. Og får lige pulsen og kroppen ned igen mellem de intensive intervaller.

På den måde kan du ofte være længere tid i dit måltempo samlet på en træningstur.

Det handler om at lære det nye tempo at kende. Og så kan du supplere med lange og langsommere ture, der opbygger din udholdenhed. Så du kan holde til det højere tempo i længere tid.

Vægttab giver (lidt) højere hastigheder

Melder BMI-beregneren et lidt for højt tal ud til dig? Så kan der måske være øget løbehastighed (og mindre belastning for benene) at hente ved et vægttab.

Statistisk set bliver du 2-3 sekunder hurtigere per kilometer, hver gang du taber dig ét kilo. Men der er ingen garantier.

Træn regelmæssigt (og følg et program)

At komme afsted flere gange om ugen. Hver uge. Det er den enkleste vej. Løber du mere (og undgår skader), så kommer du oftest til at løbe hurtigere.

Men vi kan virkelig anbefale at følge et godt løbeprogram, hvis du vil fokusere på din løbehastighed.

Mange løbeure har i dag træningsprogrammer bygget ind, så du får turene tilpasset mere direkte til dit udgangspunkt.

Find løbeure med træningsprogrammer her

Er du ikke lige klar til at investere i løbeur endnu, så finder du masser af links til gode programmer her:

Almindelige spørgsmål
om løbehastighed

Du kan bruge den gratis beregner her på siden. Du kan også regne det ud ved hjælp af formlen her: Distance i km x 60 / tid i minutter.

Der er ingen fast definition på, hvad der er en normal løbehastighed. Gennemsnitligt løber voksne omkring 5-6 km/t, men det afhænger af faktorer som alder, køn, vægt, træningsniveau og formål. Træning, kondition og genetiske faktorer påvirker også hastigheden. Øg din hastighed ved at træne regelmæssigt, løbe intervaller og bakker, og husk at varme op og strække ud.