Se alle serier af ure fra Apple
“Apple Watch som løbeur”
Er du iPhone bruger, så er Apple Watch måske med i opløbet om at blive dit næste løbeur.
Apple har rettet op på mange af manglerne fra de første generationer at uret, og nu får du et pålideligt løbeur med en del løbe specifikke funktioner.
Apples dårlige ry som løbeur - er det stadig et problem?
De første versioner af Apple Watch var ikke specielt gode til løbetræning: GPS’en var upræcis, funktionerne var begrænsede og batteritiden dårlig. Faktisk så virkede GPS’en i de to første versioner kun, hvis man havde telefonen med sig på løbeturen.
Apple Watch er stadig ikke et specielt populært valg som løbeur, men I de nyere versioner får du et ganske udemærket begynder løbeur - der også fungerer rigtig godt som smartwatch og aktivitets tracker. Og med det nye Watch OS9 er den indbyggede trænings app på uret løftet til et helt nyt niveau i forhold til tidligere. Som noget nyt, kan du nu træne i pulszoner og planlægge træningspas direkte i den indbyggede træningsapp.
Fordele
- Meget høj grad af brugervenlighed
- 100% smooth integration og kobling til din iPhone
Ulemper
- Batteritiden er forbedret i forhold til de første generationer, men du skal stadig regne med at oplade uret én gang i døgnet.
- Musik kræver Apple music abonnement
- Fungerer kun med iPhone
- Der mangler stadig en masse data og funktioner, hvis du sammenligner med f.eks. Garmins Forerunner-serie.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man løbe med uret uden telefon?
Uret har indbygget gps, og virker uden din telefon er i nærheden. Har du valgt modellen med Cellular kan du modtage opkald og beskeder selvom telefonen ikke er i nærheden.
Hvor præcist er uret?
Uret måler tempo og distance præcist via GPS. Præcisionen er på niveau med andre løbeure uden multiband GPS.
Alle ure fra Apple
Vi har startet filteret med ure fra Apple, men du kan altid udvide din søgning til andre brands.