Start her
Søg på siden

Primær navigation

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få nyheder, gode råd og masser af lir - direkte i din indbakke.

Pulsure, sportsure og løbeure til damer

Viser xx ud af xx ure

Features
Brands
Størrelse
Pris
Min
-
Max

Her finder du en oversigt over aktivitetsure, pulsure og løbeure til kvinder. Urene har alle en diameter på maksimalt 42 mm., og passer godt på et smalt håndled. Brug filteret til at finde det ur, der passer til dig.

xx ud af xx ure matcher dit valg

Pulsure, sportsure og løbeure til damer

Det er ikke helt nemt at finde sportsure og løbeure i damemodeller. Det skyldes primært at de forskellige producenter ikke arbejder med herre og damemodeller af deres ure. De laver i stedet ure i forskellige størrelser, hvor de små urstørrelser passer godt til smalle håndled.

Det giver rigtig god mening at arbejde i størrelser i stedet for køn, da en kvinde nemt kan have et kraftigt håndled og brug for et større ur. Ligesom en mand sagtens kan have et smalt håndled og dermed have brug for et mindre ur.

At der ikke er en klar afgrænsning mellem herre, dame og unisex gør, at det som kvinde kan være svært at finde frem til det rigtige ur. Især hvis du handler online, og ikke har mulighed for at se uret fysisk, inden du køber.

Her på siden har vi valgt at definere et dameur som et ur med en urkassediameter på maksimalt 42. Så i oversigten ovenfor finder du alle små ure der passer godt til en smalt håndled.

Hvordan ser man om et ur er en damemodel?

Hvis du forsøger at finde dameure ud fra modelnavnet på de forskellige ure, så er det lidt af en jungle. Alle brands gør det forskelligt, og der er ikke rigtig noget logik, der går igen.

F.eks. kalder Garmin de fleste af deres dameure for S efter modelnavnet. Garmin Forerunner 255S er damemodellen af Forerunner 255. S står for Small og betyder blot at det er en mindre udgave af uret.

Apple navngiver deres varianter efter størrelsen på uret. Så I Series 8 kan du vælge mellem urkasser på 45 eller 41 mm, hvor 41 er damemodellen.

Den sikreste metode til at finde de ure, der passer godt på et smalt håndled er derfor at kigge på urkassens diameter.

Størrelse, vægt og batteritid

Når du vælger et dameur, får du som udgangspunkt samme funktionalitet som herre-udgaven af samme ur. Dameuret vil oftest være mindre, og derfor har det også en lavere vægt. Det betyder så samtidig, at du kommer til at gå lidt på kompromis med batteritiden, da de små ure ikke har plads til lige så stort batteri som den tilsvarende herremodel.

Kortere remme

Når dit håndled er smalt, vil du også have brug for en kortere urrem. Så derfor vil du opleve at damemodellerne kommer med en kortere rem end herre- /unisexmodellerne.

Feminint design

Nogle producenter (f.eks. Garmin) har valgt at lave deciderede damemodeller i enkelte af deres modeller. F.eks. kommer et ur som Fenix 7S i feminine farver med mulighed for at guld eller roseguld hardware på uret.

Tracking af menstruationscyklus, ægløsning og graviditet på uret.

Mange ure har helt specifikke funktioner for kvinder, hvor f.eks. du kan tracke menstruationscyklus, ægløsning og graviditet.

Hvis dit ur har temperaturmåling, så er der en god chance for at det kan komme med forudsigelser om din ægløsning. Mange af urene kan nemlig bruge udsving i din temperatur til at forudse, hvornår du kan forvente din ægløsning.