Hvorfor vælge et ur med skridttæller?
At tælle skridt er en god måde at holde styr på din daglige aktivitet.
Du har sikkert allerede en mobiltelefon med indbygget skridttæller, så det kan synes lidt overflødigt med et ur der kan det samme. Udfordringen med den indbyggede skridttæller i din telefon er bare, at den kun måler dine skridt når du har telefonen på dig. Et ur med skridttæller har du på håndleddet hele dagen, og du får derfor et meget mere præcist billede af hvor mange skridt du tager i løbet af dagen.
Hvilket ur med skridttæller er bedst?
Når det kommer til måling af antal skridt, så er de fleste ure meget præcise. Derfor kan du med fordel overveje, hvilke funktioner du har brug for (udover skridttæller). Skal uret f.eks. kunne måle din puls, spille musik eller registrere når du træner? Brug filteret ovenfor og find et ur der passer til dit behov.
En del ure med skidttæller giver dig muligehed for at indstille et dagligt mål for antal skridt. Nogle ure kommer endda med små notifikationer, for at motiverer dig til at nå dit mål.
10.000 skridt om dagen
Du har sikkert hørt, at man bør gå 10.000 skridt om dagen. Ideen med de 10.000 skridt stammer fra Japan, hvor man i 1960’erne lavede en kampagne med netop det budskab i forbindelse med markedsføringen af den første skridttæller. Skridttælleren hed manpo-kei, der betyde 10.000 skridt på Japansk.
Kilde: “Gå-bogen: Gå så går det nok” af Bente Klarlund Pedersen
Kilde: About Us | Yamax
Meget forskning bekræfter at 10.000 daglige skridt har en gavnlig effekt på både fysisk og mental sundhed.
Kilde: Gå dig til et længere liv – og 9 andre gode grunde til at sætte ekstra gang i fodtøjet
Nyere forskning peger på, at du ikke nødvendigvis behøver op på 10.000 skridt for at få en gavnlig effekt. Hvis du normalt er meget lidt aktiv og formår at øge dit daglige antal skridt fra 2000 til 4000, så har det en kæmpe sundhedsmæssig effekt.
Effekten stiger jo flere skridt du tager. Det gælder op til 12.000 skridt pr dag, hvorefter effekten stagnere.
10.000 skridt om dagen er stadig en rigtig god tommelfingerregel. Men hvis du ikke tidligere har været aktiv, så husk at den gavnlige effekt på din sundhed begynder meget før de 10.000 skridt.
Kilde: Association of Daily Step Count and Step Intensity With Mortality Among US Adults
Kilde: Association of Step Volume and Intensity With All-Cause Mortality in Older Women