Løbeprogrammer til 5 kilometer
Løbeprogrammer til 10 kilometer
Løbeprogrammer til halvmarathon
Find det rigtige løbeprogram til din træning
For nye løbere kan det være mere end almindeligt forvirrende, at være på udkig efter et godt løbeprogram. Men samtidig er det også svært at træne sit løb ordentligt uden at have nogle pejlemærker.
Og det gælder faktisk ikke kun for nye løbere.
En god træningsplan, der er tilpasset dit niveau og dine målsætninger er et godt udgangspunkt for at blive bedre. Uanset om du rejser dig fra sofaen for første gang i 10 år eller om du løb marathon for hyggens skyld i weekenden.
Gode løbeprogrammer og træningsplaner er for alle.
Det er klart, at et personligt planlagt løbeprogram med tilhørende test og løbende monitorering hos en coach giver dig de vildeste forudsætninger for at udvikle dig. Men altså. Let's face it. Det er både dyrt og enormt krævende.
Og du kan nå langt med mere enkle træningsplaner.
Her på siden har vi samlet en oversigt med gode træningsplaner til forskellige distancer. Så der er noget uanset, hvilket mål du har for din træning.
Skyd genvej med et løbeur, der har indbygget programmer
.Mange løbeure har i dag dedikerede programmer til løbetræning bygget direkte ind.
Det er eksempelvis Garmin, der både med Garmin Coach og Daily Suggested Workouts leverer solide træningsplaner og forslag til din løbetræning.
Garmin Coach giver et personligt løbeprogram
Garmin Coach er et træningsprogram, hvor Garmin har sat sig sammen med tre internationalt anerkendte løbetrænere. Her kan du så vælge en træner og en distance, som du gerne vil træne op til. Det kan være 5 kilometer, 10 kilometer og halvmarathon.
Du kan både vælge at træne efter et bestemt tidsmål. Eller efter bare at gennemføre distancen.
Med udgangspunkt i, hvordan du løber nu designer Garmin Coach så et forløb til dig. Forløbet tilpasses efterhånden, som ugerne går.
Det er et ideelt træningsprogram for begyndere. Det er let at følge, du starter blødt ud og træningsplanerne krydres løbende med tips og tricks til eksempelvis kadencetræning og intervaltræning.
Det er også godt til mere øvede løbere, men der er altså en begrænsning i Garmin Coach. Du kan sætte et tidsmål for distancen. Men du kan eksempelvis ikke træne frem mod en 10 kilometer på under 45 miunutter. For de fleste er de ligegyldigt. Men for de hurtige typer bliver Garmin Coach altså helt ligegyldigt.
Suggested Daily Workout er en fleksibel træningsplan — optimeret til dig
Garmin har også noget, der hedder Suggested Daily Workout. Her tygger Garmin på en masse af dine data fra løbeuret og foreslår en træning til dig. Har du brug for en easy-run, så foreslår den det. Og følger du den vil du stille og roligt opleve en fremgang i dine resultater.
Nyere modeller fra Garmin giver også mulighed for at Suggested Daily Workout arbejder dig frem mod et mål. Det er en fed udvikling, fordi det virker som om at den sjældent øger distancen på de lidt ældre modeller. Du løber altså næsten altid cirka samme mængde i tid. Og så øger du hastigheden med jævne mellemrum. Når de nye modeller kan træne efter et mål, så åbner det også op for at din distance kan øges løbende.
Skal du have træningsplanerne direkte på uret, så er Garmins løbeure et solidt udgangspunkt:
Se alle løbeure fra Garmin her
Hvorfor er det vigtigt med et løbeprogram
I princippet kan du sagtens bare snøre skoene og så løbe afsted. Tur efter tur.
Men et løbeprogram giver dig muligheden for målrettet at udvikle dig. Og finder du et godt løbeprogram, der matcher dit udgangspunkt og dine ambitioner, så kan korrekt træning også reducere risikoen for skader.
De fleste træner nemlig for hårdt, når de ikke træner efter et dedikeret løbeprogram. Og mange begyndere bliver måbende overraskede over, hvor meget af deres træning, der skal foregå nærmest i gå-tempo. For rigtig meget af din træning skal foregå ved lav puls, fordi det udvikler din udholdenhed.
Så i stedet for at spurte afsted i blinde og håbe på det bedste, så kan du med målrettede træningsprogrammer til din løbetræning få bedre resultater og reducere risikoen for belastningsskader.