Indtast dine værdier, så starter beregneren automatisk.
Din hastighed: 00:00 km/t
Din pace: 00:00 min/km
Din tid: 00:00
Få dine resultater på mail med vores pace-rapport 👇
Skriv din mail, så får du sendt dine resultater og kommende milepæle.
Sluttider:
Distance | Sluttid |
5K | 00.00 |
10K | 00.00 |
15K | 00.00 |
20K | 00.00 |
Halvmarathon | 00.00 |
Marathon | 00.00 |
Få alle dine løbe-data direkte på dit ur og ned på din telefon
Garmin Forerunner 245 er et af de mest populære løbeure på markedet. Og det er ikke uden grund. Det er et super godt løbeur, der giver dig masser af data og løbeprogrammer direkte på uret. Og så er det tilmed billigt.
Her får du ekstremt meget løbeur for små penge
Hvad er pace?
Pace er en måde at måle din løbehastighed på, hvor du måler antallet af minutter og sekunder, det tager at løbe en kilometer. Det er en måleenhed, de fleste løbere ender med at kende rigtig godt. Selvom den i starten er lidt forvirrende, hvis du er vant til kun at tænke i kilometer i timer.
Her på siden kan du omregne din pace til eksempelvis kilometer i timen. Så bliver det lidt lettere at forstå.
Hvad er forskellen på pace og hastighed?
Pace er din tid målt i antal minutter og sekunder, det tager at løbe én kilometer. Eller én mile alt efter, hvordan du måler din pace. Vores oplevelse er at det mest normale i Danmark er tale om pace som minutter og sekunder per kilometer.
Hastighed er din fart målt i antal kilometer, som du løber i timen.
Hvorfor bruger løbere pace i stedet for km/t?
Mennesker har løbet siden vi rejste os op på to ben. Og muligheden for at kigge på et ur og se din hastighed er helt ny.
Ville du tidligere kende din løbehastighed, så foregik det med et stop-up og en distance, du havde målt op på forhånd. Eksempelvis en 400-meter løbebane. Løber du 4 omgange, så har du løbet 1 mile. Og din tid på den mile er din pace.
Og da erfarne løbere begyndte at bruge moderne løbeure, så skulle de selvfølgelig have sammenlignelige værdier. Derfor bliver pace stadig brugt i løb. Det er ren tradition.
I starten skal du måske lige vænne dig til at tænke i minutter per kilometer (pace) i stedet kilometer / time, som du kender fra cykel, biler og alle mulige andre transportmidler. Men der er faktisk nogle ret gode fordele ved at tænke i pace i stedet for kilometer i timen.
Fordele ved at måle din løbetur i pace
Nye løbere skal ofte vænne sig til at tænke i pace. Men selvom det tager lidt tid at lære, så giver pace nogle fordele:
- Bedre fornemmelse af, hvor lang tid det tager at løbe en bestemt distance.
- Mange løbeture er under en time, så kilometer i timen virker lidt malplaceret.
- Du kan lettere opdele din løbetur i splits med pace som mål for det enkelte split.
Hvordan bliver du god til at ramme en bestemt pace?
Der er kun en vej frem her: Øvelse.
I starten er det svært at holde et stabilt tempo. Fordi du måske mest bare kæmper med at holde benene i løb. Men øvelse gør mester og du kan fordele din energi langt bedre på en længere løbetur, når du lærer at holde din pace stabil.
Det hele handler om at få en fornemmelse i kroppen for de forskellige tempo. Så når du er ude og løbe, så øv dig i at låse dig fast omkring et bestemt pace. En enkel måde at prøve det på er at tage en løbetur, hvor du løber 2 minutter i forskellige løbstempo. Altså 2 minutter i din langsomme marathon-pace. Så 2 minutter ned og gå. Så 2 minutter i en lidt hurtigere halvmarathon-pace. 2 minutters gang. 2 minutter i din pace for et løb på 10 kilometer. 2 minutter i gang. Og så 2 minutter med din pace for et løb på 5 kilometer.
Bagefter kan du analysere din tur ved at sammenholde din fornemmelse i kroppen ved de forskellige hastigheder og hvordan uret så fortæller, at du har holdt tempoet.
Jo mere du øver det, jo bedre bliver du til at ramme og holde din pace.
Det svære ved at holde din pace er, at du skal holde igen.
Det sværeste ved at holde et stabilt tempo gennem din løbetur er, at du skal holde igen i starten.
Mange har en tendens til at komme lidt for hurtigt ud af starthullerne. Benene kan sagtens. Der er masser af luft og pludselig har du brændt din energi for hurtigt af.
At blive god til at holde dit tempo er essentielt for gode løberesultater.
Og du kommer måske til at støde på begrebet negativt split. Det betyder bare, at du løber den sidste halvdel af løbeturen hurtigere end den første halvdel. Ideelt set øger du gradvis for hver kilometer eller mile. Så du sparer lidt ekstra på din energi i starten af dit løb og gradvist skruer op for farten undervejs. Det kræver en del kontrol at kunne løbe på den måde. Men både mentalt og fysisk er det en fordel at skrue op undervejs.
Almindelige spørgsmål
om pace
Din pace fortæller hvor lang tid, du er om at løbe 1 km. Langt de fleste løbere regner i pace i stedet for km/t.
En gennemsnitlig løbe pace ligger omkring 6:00 min/km. Begyndere starter ud langsommere f.eks. ved pace 8:00-9:00. Og de virkelig hurtige kommer helt ned på under pace 3:00 på de korte distancer.
Du kan nemt og hurtigt beregne din pace her på siden. Du kan også regne den ud ved hjælp af denne formel: Tid i minutter / distance i km.