Start her
Søg på siden

Primær navigation

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få nyheder, gode råd og masser af lir - direkte i din indbakke.

Bliv set i mørket

Vælg den rigtige pandelampe til løb

En god pandelampe er uundværlig, hvis du løber, når det er mørkt. Men det kan være en jungle at vælge den rigtige. For lige netop når det kommer til pandelamper, så er den dyreste lampe ikke nødvendigvis den bedste for dig. Læs med og find ud af, hvordan du vælger den rigtige lampe for dig.

Sådan vælger du den rigtige pandelampe til løb

Når du skal vælge din pandelampe, så skal du overveje, hvad der er vigtigt for dig:

  • Lav vægt
  • Lang batteritid
  • Høj lysstyrke (lumen)

Du tænker sikkert, at det er nemt, for du vil gerne have det hele: Lav vægt, lang batteritid og høj lysstyrke. Udfordringen er bare, at du kun kan vælge to ting fra listen.

  • Vil du have lav vægt og lang batteritid, så får du en lav lysstyrke.
  • Vil du have lang batteritid og høj lysstyrke, så får du en tung lygte.
  • Vil du have lav vægt og høj lysstyrke, så får du kort batteritid.

At vælge den rigtige pandelygte, handler derfor i høj grad om at blive bevidst om, hvad der er vigtigst for dig.

Den dyreste lampe er ikke nødvendigvis det bedste valg

Måske har du overvejet at købe en rigtig dyr pandelampe, for at være sikker på ikke at gå ned på udstyr. Med mindre du er trail eller orienteringsløber, så er det en rigtig dårlig ide.

De dyre pandelamper har oftest en meget høj lysstyrke og et stort batteri, der gør dem rigtig tunge. Hvis du mest løber i byen, så vil en billigere lampe med lavere lysstyrke, mindre batteri og lavere vægt være et meget bedre valg for dig - også selvom pandelampen er meget billigere.

Det første du bør finde ud af er, hvilken lysstyrke du har brug for. På den måde bliver det meget lettere for dig at vælge en lampe du bliver glad for.

Hvilken lysstyrke (lumen) har du brug for?

Når du skal vælge din pandelampe er skal du først og fremmest finde ud af, hvor meget lys du har behov for. Når du ved det, er du allerede meget tættere på at vælge den rigtige lampe.

En pandelampes lys måles som regel i lumen. Lumen fortæller, hvor meget lys der udsendes fra lyskilden i lampen. Det er samme måleenhed som du måske kender fra pære til lamper i hjemmet

Dit behov for lys handler rigtig meget om, hvor du løber og hvilket underlag du løber på. Løber du på fladt underlag i byen, har du brug for mindre lys, end hvis du løber orienteringsløb i en mørk skov.

Herunder kan du se en tommelfingerregel til, hvor meget lys du har brug for:

  • Løb i byen: 100 lumen
  • Løb på landevej og på uoplyste stier: 200-500 lumen
  • Løb i terræn uden stier: over 500 lumen

Pandelamper til løb fra Led Lenser

Nedenfor kan du se eksempler på pandelygter der passer til de forskellige anvendelser. Lamperne er alle fra det tyske brand Led Lenser. Deres NEO-serie er lavet specielt til løb. Det er rigtige gode pandelamper til fornuftige priser.

Alle pandelamperne vist nedenfor kommer med genopladelige batterier, der oplades med Led Lensers nye magnet-oplader.

Pandelampe til løb i byen (ca. 100 lumen)

Når du løber i byen foregår det oftest på fortov, stier eller andet jævnt underlag. Din løberute er oplyst af gadebelysning, og det primære formål med pandelampen er at blive set og at give lidt supplerende lys mellem lygtepælene.

Pandelampe fra LEDLenser. Modellen er Led lenser NEO1R, der er perfekt til løb i byen, når det er mørkt.

LED lenser NEO1R

En ultra letvægtslampe med genopladelige batterier. Pandelampen lyser rigtig fint til løb i byen.

i samarbejde med PriceRunner

Vægt:39 gram
Placering af batteri:Foran
Genopladelig:Ja
Vippefunktion på lyskilden:Ja
Lumen (høj styrke)150 lm
Lumen (lav styrke)20 lm
Batteritid (høj lysstyrke)3 timer

Pandelampe til løb på landevej og uoplyste stier (200-500 lumen)

Når du løber på landevejen, har du brug for lidt mere lys end i byen. Der er længere mellem lygtepælene, så du har brug for en lampe, der kan lyse vejen op, så du kan se, hvor du løber. Denne type af lamper egner sig også godt til løb på oplyste stier med et fast underlag.

Pandelampe fra LEDLenser. Modellen er Led lenser NEO1R, der er perfekt til løb i byen, når det er mørkt.

Led Lenser NEO5R

Denne pandelygte giver et godt lys. Lampen har 3 lysstyrker og en boost funktion. Selve lygten kan tages af og monteres på det medfølgende brystbælte.

Selve batteriet sidder bagpå, og på batteriboksen er et rødt lys, så du kan ses bagfra når du løber.

En ultra letvægtslampe med genopladelige batterier. Pandelampen lyser rigtig fint til løb i byen.

i samarbejde med PriceRunner

Vægt104 gram
Placering af batteriBagpå
GenopladeligJa
Vippefunktion på lyskildenJa
Lumen høj styrke300
Lumen mellem styrke100
Lumen lav styrke20
Batteritid høj styrke4 timer

Pandelampe til løb i terræn uden stier (over 500 lumen)

Hvis du løber i mørkt terræn uden faste stier f.eks. i forbindelse med orienteringsløb, har du brug for en virkelig kraftig lampe.

Pandelampe fra LEDLenser. Modellen er Led lenser NEO1R, der er perfekt til løb i byen, når det er mørkt.

Led Lenser NEO9R

NEO9R minder på mange måder om NEO5R. Den har batteri og rød lampe bagpå, 3 lysniveauer og en boost funktion. Selve lampen kan monteres på brystet med det medfølgende brystbælte.

NEO9R adskiller sig ved at have en meget kraftigere lygte end NEO5R, og derfor har den et større batteri og en højere vægt. For at sikre at lampen sidder godt på hovedet, så har NEO9R en ekstra rem.

i samarbejde med PriceRunner

Vægt199 gram
Placering af batteriBagpå
GenopladeligJa
Vippefunktion på lyskildenJa
Lumen høj styrke600 lm
Lumen mellem styrke200 lm
Lumen lav styrke20 lm
Batteritid høj styrke5 timer

Andre ting du skal overveje, når du køber din pandelampe

Selvom lysstyrke, vægt og batteritid er de vigtigste ting at være opmærksom på når du vælger pandelampe til løb, så er der også andre ting, du bør have med i overvejelserne.

  • Bruger lygten almindelige batterier, eller kan den lades op?
  • Kan du ændre vinklen på lyskeglen?
  • Hvordan er pasformen?

Genopladelige batterier er at foretrække

Hvis du bruger din pandelampe ofte, så bør du gå efter en genopladelig lygte. Der findes rigtig mange pandelamper, der bruger AA eller AAA batterier. De virker fint, men min erfaring siger, at det bliver irriterende at skulle skifte batterier hele tiden.

Du skal kunne justerer vinklen på lyskeglen

Når du løber, så har du brug for at kunne se hvor du sætter fødderne. Derfor er det ret vigtigt at du kan justere vinklen på lyskeglen så den rammer jorden, der hvor du har behov for lys. Hvis du løber med andre, kan det også være praktisk at kunne justere vinklen på lyset, så du ikke blænder de andre.

Pandelampen skal kunne sidde godt

Når du vælger din pandelampe, så skal den selvfølgelig sidde godt. Nogle lamper har både lyskilde og batteri foran, mens andre har lyskilde foran og batterier bagpå. Selvom det umiddelbart kan virke som en ulempe med batterierne bagpå, så giver det faktisk en bedre ligevægt i lampen. Det er en fordel, især hvis lampen vejer lidt. En bonus ved at have batterierne bagpå er, at batteriboksen tit har integreret en rød lampe, der gør dig synlig for øvrige trafikanter, der kommer bagfra.

Det kræver lidt tilvænning at løbe med en pandelampe, hvis du synes den er træls at løbe med, så prøv med et pandebånd under lygten. Det kan gøre lampen mere komfortabel.

Rigtig god løbetur i den mørke tid :-)