Fusion laver helt geniale løbetrøjer. Men deres sortiment er stort, og det kan være en udfordring at gennemskue, hvilken løbetrøje der er det bedste valg til forskellige årstider, vejrforhold og træningsintensiteter.
Her får du en gennemgang af Fusions forskellige løbetrøjer. Du får eksempelvis forklaret, hvad de enkelte modeller passer bedst til, så du kan trække i den rigtige trøje til din næste løbetur.
Løbetrøjer i syntetisk materiale
Langt størstedelen af trøjerne fra Fusion er lavet i 100% syntetisk materiale. Et materiale, der er ideelt til løb, fordi stoffet tørrer hurtigt og er godt til at transportere sved væk fra kroppen.
Her får du en gennemgang af modellerne med beskrivelse, vejledende pris og indikation for hvilken temperatur trøjen er god til.
Husk: Du kan altid bruge trøjen ved en koldere temperatur, hvor du så bare tilføjer flere lag til dit løbeoutfit. Så får du en mere fleksibel garderobe (og skal købe lidt mindre).
Nova løbetrøjer
En tynd trøje til de varme dage eller som inderste lag på en kold dag.
Nova løbetrøjerne er de tyndeste af Fusions løbetrøjer.
Stoffet der ikke er helt finstrikket, er ens på både for og bagside.
Brug trøjen alene eller som inderste lag.
Trøjen sidder til, men er ikke helt tætsiddende.
Nova LS langærmet løbetrøje
Pris: 450 kr.
God ved 10-25 grader, hvis du bruger trøjen som det eneste lag.
Nova T-shirt
Pris: 350 kr.
God ved 10-25 grader, hvis du bruger trøjen som det eneste lag.
i samarbejde med PriceRunner
Nova Singlet top
Pris: 300 kr
God ved 15-30 grader, hvis du bruger trøjen som det eneste lag.
C3 løbetrøjer
En løbetrøje i et blødt og lækkert stof. Trøjen kan fungere alene eller som inderste lag.
C3 løbetrøjerne er lidt tykkere end Nova modellerne. Stoffet er strikket mere fint og er derfor mere glat og blødt i strukturen. Det giver et dejlig let materiale, der tørrer hurtigt.
C3 løbetrøjerne er gode alene eller som inderste lag.
Pasformen er løstsiddende og bluserne er normale i størrelsen.
C3 LS langærmet løbetrøje
Pris: 500 kr.
God ved 10-20 grader, hvis du bruger trøjen som det eneste lag.
i samarbejde med PriceRunner
C3 T-shirt
Pris: 350 kr.
God ved 15-25 grader, hvis du bruger trøjen som det eneste lag.
i samarbejde med PriceRunner
C3 top
Pris: 350 kr.
God ved 15-30 grader, hvis du bruger toppen som det eneste lag.
i samarbejde med PriceRunner
C3 sweatshirt
En god allround løbetrøje med lange ærmer. Ekstra god svedtransport. God alene eller som inderste eller mellemste lag.
Fusion sweatshirten er en alsidig løbetrøje. Trøjen er lavet i et mere teknisk stof. C3 sweatshirt fra Fusion adskiller sig fra de andre Fusion løbetrøjer ved at stoffet er vævet, så stoffer har forskellige overflader på inderside og yderside.
Stoffet på indersiden er designet til at sikre hurtig svedtransport væk fra kroppen. Og stoffet på ydersiden er designet til at sikre en hurtig fordampning.
Du kan bruge sweatshirten som både dit første og andet lag.
Pris 700 kr.
God ved 0-10 grader, hvis du bruger trøjen som det eneste lag.
C3 Zip Neck
En tyk løbetrøje til de helt kolde dage. Brug trøjen som mellemlag eller som yderste lag.
C3 Zip Neck-trøjen er i et kraftigt stof. Den egner sig godt som mellemlag på de meget kolde dage. Zip Neck-trøjen er ikke egnet som det inderste lag, da lynlåsen godt kan give noget friktion mod brystet. Derfor bør du have en kort- eller langærmet løbetrøje indenunder.
Til gengæld er lynlåsen en god mulighed for at regulere temperaturen, hvis solen bryder frem på en kold dag.
Bruger du trøjen som dit mellemste lag med en langærmet t-shirt under og jakke som yderste lag, så vil du kunne holde varmen på en løbetur et godt stykke under frysepunktet.
Pris: 700 kr.
God ved 5-15 grader, hvis du bruger trøjen som det eneste lag.
i samarbejde med PriceRunner
Fusion trøjer i merinould
Til dine lange og rolige løbeture - med optimal komfort.
Trøjerne i merinould er ikke deciderede løbetrøjer. De egner sig bedst til træning ved lav intensitet eller som dit recovery-tøj. Komforten er mums. Merinoulden regulerer varmen enormt godt.
Træner du ved høj intensitet, hvor du sveder meget, så er de ikke optimale. Der skal du gå efter et syntetisk materiale, der transporterer sveden bedre væk fra kroppen.
Trøjerne er lavet af merinould, der er 100% naturmateriale. I merinotrøjernes produktnavn indgår et tal. Tallet fortæller hvor tykt uldstoffet er. 150 er det tyndest og 220 er det tykkeste stof.
Merinouldstrøjerne er en del af Fusions Recharge serie, der er beregnet til afslapning efter træning eller træning ved lav intensitet.
Merino 150 LS langærmet trøje
Pris: 750 kr.
i samarbejde med PriceRunner
Merino 150 T-shirt
Pris: 600 kr.
Merino 220 T-shirt
Pris: 750 kr.
Om Fusion løbetrøjer
Alle Fusions løbetrøjer har små røde syninger, der er placeret forskellige steder på tøjet. Det er en ekstra hæftning af hver syning. Det er en sikring, der styrker holdbarheden i din løbetrøje.
På enkelte trøjer er den ekstra syning ikke rød, men samme farve som stoffet. Det gælder eksempelvis på de grønne C3 trøjer.
Fusions løbetrøjer bliver produceret i EU og så er deres metervarer STANDARD 100 by OEKO-TEX certificeret.